Denne side beskriver, hvordan SmoothNet, CVR-nr. 31066557 behandler oplysninger om erhvervskunder og deres medarbejdere, når I handler i webshoppen. Den supplerer privatlivspolitikken og handelsbetingelserne. Ønsker I en underskrevet databehandleraftale, så kontakt os på e-mail info@keybalance.dk eller telefon 88887830.
Roller
SmoothNet er dataansvarlig for kundeforholdet: jeres firmaoplysninger, kontaktpersoner, ordrer, fakturaer og priser.I er selv dataansvarlige for, hvem af jeres medarbejdere der skal have adgang. Giv os besked, når en medarbejder ikke længere skal kunne bestille.Hvilke oplysninger
Firmaets navn, kundenummer, adresser og leveringsadresser, betalingsbetingelse og aftalte priser.Kontaktpersonernes navn og e-mail (bruges til login med engangslink - der gemmes ingen adgangskoder).Ordrer, fakturaer, favoritlister og fælles kurve, som jeres medarbejdere opretter.Hvor oplysningerne kommer fra og går hen
Firmaoplysninger, kontaktpersoner, leveringsadresser, priser og fakturahistorik kommer fra vores ERP-system (KeyBalance) og sendes til webshoppen, så I kan se dem, når I er logget ind.Bestillinger gemmes i webshoppen og hentes ind i KeyBalance, hvor de behandles, faktureres og bogføres. Webshoppen virker, selvom KeyBalance ikke svarer - ordren venter så i webshoppen.Fragtfirmaet får navn, leveringsadresse, telefon og e-mail til selve leveringen.Underdatabehandlere
KeyBalance A/S - ERP-system og webshop-platformen (ordrer, fakturering, bogføring, kunde- og prisdata).Supabase - webshoppens database, billeder og login (datacenter i EU, Irland).Vercel - hosting af webshoppens sider (servere i EU, Dublin).Vores mailudbyder (SMTP) - ordrebekræftelser og andre mails.Fragtfirmaer og Shipmondo (fragtlabels og track & trace).Når kortbetaling tages i brug: QuickPay og Vipps MobilePay. Kortoplysninger går direkte til betalingsudbyderen og ses aldrig af os.Den fulde liste står i privatlivspolitikken. Alle behandler kun oplysningerne efter vores instruks og er bundet af databehandleraftaler. Overføres oplysninger til USA, sker det efter EU-US Data Privacy Framework, når leverandøren er certificeret, og ellers efter EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser.
Sikkerhed
Al trafik er krypteret (HTTPS).Databasen giver hver kontaktperson adgang til eget firmas oplysninger - aldrig andre kunders.Kun SmoothNets administratorer kan ændre webshoppen.Opbevaring og sletning
Ordrer og fakturaer gemmes i 5 år efter regnskabsårets udløb (bogføringsloven). Fjerner vi jeres webadgang i KeyBalance, slettes firmaet, kontaktpersonerne og jeres priser fra webshoppen ved næste synkronisering.
Brud på sikkerheden
Opdager vi et brud, der berører jeres oplysninger, giver vi jer besked uden unødig forsinkelse og anmelder det til Datatilsynet, når reglerne kræver det.